Pårørende til kræftramt. Gode råd til dig som pårørende

Pårørende til kræftramt

At være vidne til et kræftforløb er ikke nemt. Det er en udfordrende rejse fyldt med følelser og fysiske udfordringer. At se ens kære gå gennem smertefulde indgreb og opleve bivirkningerne ved behandlingen er hjerteskærende. Det kan være både fysisk og psykisk udmattende for både den syge og de pårørende. Og det kan være så let at miste modet og føle sig magtesløs og alene.
Som pårørende må man finde en balance mellem at tage hånd om sin syge kære og samtidig passe på sig selv (og det liv man i øvrigt er i gang med at leve).

Der er mange praktiske opgaver og et stort ansvar forbundet med rollen som pårørende. Ofte bliver man det ekstra par øjne og ører under vigtige samtaler med sundhedsvæsenet. Man bliver brobyggeren mellem den syge og de sundhedsprofessionelle. Det er en stor byrde at bære, men pårørende er ofte udstyret med utrolige ressourcer og giver alt, hvad de har for at være der for deres kære.
Desværre kan det være svært at finde et passende sted at lade op eller læsse af, når man som pårørende konstant står over for udfordringer og svære situationer.

Hvor går man hen med spørgsmål og tvivl?

Det kan være svært at stille kritiske spørgsmål til behandlingsforløbet og samtidigt bevare en god relation til de sundhedsprofessionelle. Men det er naturligt at komme i tvivl, og at have brug for at vende ens bekymringer med en sundhedsprofessionel. Hos liv og kræft er viden en af hjørnestenene i at skabe tryghed i et sygdomsforløb, og sammen med terapeutiske samtaler kan det være en måde, at få bedre fodfæste i en turbulent tid.

Der er ingen af os, der har uanede ressourcer, og derfor er det vigtigt at huske, at også pårørende har brug for støtte. Det er ikke en skam at bede om hjælp eller finde en kanal, hvor man kan dele sine bekymringer og frustrationer. Det vil hjælpe både dig og din kære.


Min mission er at hjælpe dig med at finde balancen mellem at tage vare på din syge kære og dig selv. At støtte dig gennem denne rejse, og give dig den viden og de redskaber og ressourcer, du har brug for. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor du kan føle dig hørt og forstået og samtidig få viden der kan skabe klarhed over situationen.